Vi sælger ikke hvalpe til hvem som helst.😉
Når I kontakter os med henblik på at købe en hvalp, må I være indstillet på at blive stillet en række spørgsmål. Vi gør det for bedst muligt at sikre os, at købet er velovervejet
– at hvalpekøberen er bevidst om, hvad det indebærer at være hundeejer i al almindelighed, men også at I har sat Jer ind i, hvad det vil sige at være ejer af en Newfoundlandshund.
Et impulsstyret køb
vil i mange tilfælde være et fortrydelseskøb, der kan få triste følger for såvel ejer som hund.
Vore
hunde sælges primært som familiehunde, med de bedste odds for også at blive gode, samarbejdsvillige brugs,vandtrænings og udstillingshunde. Hos os vælger man som hvalpekøber
køn og farve. Derefter taler vi med Jer om, hvilke forventninger I har til Jeres kommende hund. Når hvalpene er blevet testet omkr. 6-7 ugersalderen, finder vi det bedste match på hvalp og ejer. Meget ofte oplever
vi, at den hvalp vi udvælger til Jer, og den hvalp I har gået og håbet på, er den samme. Vi forventer, såfremt det er geografisk muligt, at I kommer på besøg hos os mindst 1 gang. (bedst når hvalpene er
mellem 4 og 6 uger gamle.) Ved samme lejlighed får I mulighed for at se forholdene, møde vore voksne hunde og snakke med os. I er selvfølgelig velkomne til at aflægge flere besøg. Selv om I skulle have henvendt Jer for køb
af hvalp lidt senere end de andre købere, har I de samme rettigheder. Hvalpene bliver som sagt fordelt efter vore iagttagelser /hvalpetesten og Jeres forventninger til hvalpen.
Når hvalpene er ca 4 uger opkræves depositum på en 1/3 af købsprisen. Dette er tænkt som Jeres sikkerhed for, at vi ikke sælger
hvalpen til anden side og omvendt, at vi kan forvente at købet er alvorligt ment.
Vore hunde
er naturligvis registrerede i Dansk Kennel Klub og sælges chippede, med stambog. Der medfølger sundhedsattest udført af dyrlæge
og en mappe med udførlig vejledning om bl.a. fodring, opdragelse, træning og pelspleje.
At købe hvalp er en tillidssag,
og når vi har besluttet at sælge til Jer, kan I omvendt forvente at trække på vor viden og erfaring i form af gode råd, hjælp, støtte og vejledning fremover.